Denimblå cardigan str. 6 mdr.

Færdig trøje med knapper.

Klik evt. på billedet og se den søde falske snoning.
Der er ingen sømme på nær to små sømme under armene.

 

Genganger fra oktober 2011, nu i størrelse 6 mdr. og med ændringer.

Flot Geilsk 3-trådet lamme- og bomuld, 'denimblå' c2

Her er strikket ca. 16 cm

Den første model (opskriften stammer fra Hendes Verden nr. 29/2011) blev strikket i fem dele. Denne prøver jeg at strikke i tre dele. Desuden vil jeg strikke ærmerne på 'magic loop' samtidig og strikke dem sammen med kroppen, så der ikke bliver sømme. Håber ikke det bliver for bøvlet under armene i starten af raglanindtagningerne.

Hendes Verden angiver metoden, at strikke forstykket uden knaphuller først for dernæst at kunne se hvor knaphullerne skal sidde i det kommende stykke inden det strikkes.

Her er jeg gået fortrøstningsfuld i gang, da jeg har lavet modellen før, MEN samtidig vil jeg ændre på længden af trøjen, som jeg allerede har gjort smallere! Så der skal både regnes på raglan og knaphuller.

Det er en nem lille falsk snoning over 3 m og 4 pinde.

Forkanterne er strikket med fra starten.

Knaphullerne har jeg forbedret ved at strikkeopslå 2 m i stedet for at løkkeopslå.

Legetæppe

Stofrest med Peter Plys købt i Stof 2000

100 x 140 cm

gav inspiration til at sy et legetæppe. Så jeg købte gult lagenstof, pladevat og gult skråbånd.
Skråbåndet blev foldet med strygejern og så lidt smalt ud til at skulle gabe over tre lag stof, så det hele lå og ventede i 'honningkrukken'.
Men så skulle Anton komme på besøg på sin halvårsdag, og så måtte jeg jo lave det færdig, så datteren ikke var nødt til at tage sit eget tæppe med (igen).

Peter Plys var klippet, så jeg skulle klippe pladevat og lagenstof. Disse tre dele syede jeg sammen i kanten på maskine. Dernæst syede jeg skråbåndet på på maskine, men kun i den ene side. Den anden side sømmede jeg i hånden efter at have fået al sømrummet stoppet ind. Superlækkert blev det, lidt vattæppeagtigt, og det kom i brug, selvom jeg manglede at sømme lidt. Helt færdig blev det snart. Jeg lægger et tykt tæppe under.

Jeg har vasket og strøget de to slags stof tidligere.
Afrundede hjørner lavet med målebånd som passer og en blyant.

Forårsblomster inde

Det er skønt med sådanne farvestærke tulipaner her i februar.

Jeg havde købt potten med skjulte knopper, og se, hvor heldig jeg er.

Fugle ved vintertide

Fuglekugler og æbler giver varieret fugleliv i haven.

Den lille fuglekonge her er et sjældent syn. Den ramte ruden og måtte sunde sig lidt, mens vi sagtens og med glæde kunne studere den indefra. Efter et stykke tid fløj den igen.

En til to fasaner ses også flere gange i haven i denne tid. En solsort ses bag fasanen.

Ellers ses tit musvitter, blåmejser, solsorte, råger i flok, sjaggere.
Næsten dagligt ses en flagspætte med dens altid imponerende røde farvepletter.
En rødhals ses også på det seneste.
Vi havde en overgang fornøjelsen, at se en spurvehøg siddende lavt i haven, måske tiltrukket af de mange småfugle, der ville kunne udgøre et dejligt måltid.

Skulderblad Geilsk

Så må den have hele armen

Så er jeg vist kommet rigtig i gang med Skulderblad fra Bente Geil, som er et sjal, som det ses på billedet. Der skal laves to 'takkede 'yderkanter (spejlvendte), hvorefter der skal fyldes ud med retpinde efter opsamling af masker. En spids skal afslutte sagen.

På billedet ses f'ørste rapport i sjalet, næste rapport strikkes oven på her.

Jeg havde forsøgt at strikke rapporten tidligere, men måtte lige lære at læse et diagram. Klassisk tænkning er, at første pind efter opslagning giver vrangsiden. Det virkede (for mig) som om jeg skulle strikke overvejende ret på første pind, men senere forstod jeg, at de tomme felter i diagrammet, skal strikkes vrang på første pind. Det bliver i øvrigt retsiden.

Så var der lige kørselsretningen i skemaet. Jeg fandt ud af, at diagrammer starter fra højre for neden og går videre op til næste pind i venstre side, hvorefter der strikkes fra venstre til højre, 3. pind fra  højre til venstre osv.

Her har jeg så nået to rapporter og må konstatere, at strikkefastheden har ændret sig, nu hvor jeg er blevet mere fortrolig med mønsterrapporten. Men pyt her i sjalet.

Jeg var til workshop med Bente Geil 28. januar og købte 4 ngl. Geilsk Tweed à 50 g med hjem i farven T17 sammen med en opskrift, som leveres i en dejlig A5 lomme. Garnet er 100% uld, fnuglet og jeg strikker fladt på KnitPro 3½-rundpind.

Jeg har været ca. 40 minutter om en rapport, som der nu er fire af.

Strikkefasthed - løst og fast

Løst og fast - om strikkefasthed

Hvis strikkefastheden ikke passer, 'forsøg da med et halv nummer større eller mindre pinde' er den klassiske anvisning i en strikkeopskrift på, hvordan man rammer den angivne strikkefasthed.
F.eks. 29 m x 40 p = 10 x 10 cm.
Det kan måske lykkes nogenlunde med maskerne, men uden at antal pinde følger med. Det kan man så måle sig delvis ud af. I udlandet findes pinde med kvarte numre.
Faktorer som kan spille ind på strikkefastheden.
Pindens form? Jeg tror, at der strikkes anderledes på lange pinde end på rundpind.
Pindens materiale. Der skulle efter sigende holdes løsere på træpinde. Jeg har selv oplevet at strikke løsere på trærundpind end på metalrundpind i samme strikketøj.
Strikkeren selv. Udsving i strikkefastheden. Så skal der trævles op, sagde designer Annette Danielsen.
Modellen? Bullen jeg lige har strikket på, blev endnu løsere end bærestykket, der blev delt ind af raglanudtagninger.

Rundstrik/glat: Denne kan være svær at lave strikkeprøve til. Typisk vil man lave en strikkeprøve frem og tilbage på enten lange pinde eller på rundpinden. Strikkes frem og tilbage indgår der vrangpinde, som, afhængig af strikkeren, giver en bestemt strikkefasthed. Når man så kommer til rundstrikningen er der ikke længere vrangmasker, der evt. plejer at blive strammet til, og strikkefastheden kan blive en anden.
Min egen erfaring er, at strikkefastheden bliver mindre (færre masker pr. 10 cm) og at strikket dermed er løsere.
Jeg har set på YouTube, hvordan man kan lave en rundstrikprøve i glatstrikning. Det er en slags hestetømmemetode strikket på pind uden endeknop f.eks. en rundpind. Der ligger lange lænker på bagsiden af strikket. Når pinden er strikket, skubbes arbejdet hen i den anden ende af pinden, og der strikkes atter ret.
Jeg har ikke selv afprøvet det, men kan have mine tvivl om reproducerbarheden af strikkefastheden. Men måske virker det?

Antonstrik #2 Raglantrøje

Jubi helt færdig dagen før Anton fylder et halvt år; det er nemlig hans 'halvårstrøje'.
En let sag - 58 g.

´

Grøn raglantrøje i str. Anton/6 mdr. strikket ovenfra.

Det var udfordringen til Antonstrik #2 fra GrubeDesign.

Jeg havde to nøgler liggende af Geilsk bom-/uld.

Der til forskellige mål af barnebarnet.

Spørgsmålet til start var: Hvor mange masker skal der slås op, og hvordan skal fordelingen mellem for/bag og ærmer være, så raglanindtagningerne kan foretages der imellem.

Research på nettet og faldt over procentfordelinger (ikke brugt) og tog forholdet i en tidligere strikket trøje (i øvrigt af samme type garn) mellem bul og ærme under armen og prøvede at få det til at ende i en hals af en bestemt størrelse og med en bestemt ærmegabshøjde.

Dernæst strikkeprøver af rib og af glatstrikning.

Efter overvejelser om hvordan en hjælpelukning skulle se ud, endte det med at beregne en hals, der netop skulle kunne komme over hovedet og samtidig sidde tilpas op mod halsen.

Raglan'en skulle også fortsætte pænt op i to retmasker i ribben.

Regne, regne, regne, så endelig kunne jeg slå op

Nedenuder ses raglanudtagningerne. Jeg valgte at bruge en optaget drejet lænke som udtagning på hver side af to retmasker.

Ribben og raglan'en hænger flot sammen.

Her kommer en sideeffekt af udtagningen, skulderen forhøjes. Ribben var da bare et rundt bånd i starten. Gad vide om den bliver vandret igen i brug, så det ikke betyder noget.
Ovenstående billede viser vist det færdige bærestykke med 15 x udtagninger, inden jeg trævlede et stykke op. Der var nemlig sket det, at strikkefastheden var løsere på rundstrik end på strikkeprøven, der indeholdt vrangmasker. Optrævling ville så hjælpe både på bredden af bullen og på ærmegabsdybden, som var blevet ufrivilligt større. Regne igen, så meget kan trævles op.

Bullen blev endnu løsere end bærestykket nu det bare skulle gå derud af og ærmet, som jeg havde ladet hvile, viste sig også at være blevet mindre, og det i relativt større grad end bullen.
Status: Bullen er for bred i forhold til ærmet, så måske er det en ommer. Garnet er lidt 'dødt' og giver sig let, så den skal ikke være større end ønsket.

Det endte med jeg strikkede videre og det kom der en sød lille trøje ud af. Anton fylder ½ år i morgen, så hans halvårstrøje måtte bare laves færdig.

Trøjen er helt ens i faconen for og bag.

Under ærmerne har jeg slået to masker op i bullen. Ved strikning af ærmerne samlede jeg to masker op i disse to opslåede masker (i bullen).

Indtagningerne var 1 o-indt. (1 løs af 1 r træk den løse over) og 2 r sm. Jeg havde valgt at starte omgangen med 1 o-indt. og slutte med 2 r sm og 1 r. Indtagninger blev hver 8. omgang.

Denne nedre kant er med alm. aflukkede masker (strik 2 m og træk den første over). Tilpas vid, men uønsket stram fra et vis vidde.

Endetråden er  hæftet så overgangen er jævnet ud og syet ned af ribben indvendig. En tråd fra det tretrådede garn har fikseret hæftningen i modsat retning. Se omtale af Verypink nederst.

Håndleddene er lavet med syet aflukning, men det gav ikke øget elasticitet,

hvilken sømmen ellers er god til.

Hæftning af ender foregik på en ny måde efter jeg har set Verypink på YouTube. Jeg lærte, at efter syning med bomuldsgarn, som lettere går op end uld, deles garnet ved en maske, og der bindes en stram knude. Uld filtrer og behøver ikke at blive bundet. Trøjen her er i en blanding af bomuld og uld, så jeg har bundet små fine knuder af det tretrådede garn. De enkelte tråde er desværre lette at rive over. Håber det holder. 'Verypink' viser teknikken i en videoserie med 'Toddler tunica'. Hun viser også, hvordan man glatter kanten ud, hvor omgangen slutter i en kant med alm. aflukning

Djævlehue str. 5½ mdr. tilpasset model

Djævlehue str. 5½ mdr.
med god nakkedetalje

 

 

 

Det er den sædvanlige gode opskrift fra ingahansen.dk, dog har jeg i denne udgave lavet lidt småændringer. Garnet er Bonita, og den er til mit barnebarn Anton.

Måske det kan ses, at den nederste højre kant er mere stejl end den venstre. Jeg har prøvet at få den til at fylde lidt mere i nakken (opslagskanten indgår jo i sømmen midt bag).
Jeg har slået 3 masker ekstra op (måske lige lidt nok) og har så til gengæld ikke taget ud på hver pind i starten som normalt, men sprunget over tre gange.
For at halsvidden ikke skal blive for lille, har jeg indlagt en venderække og havde fornøjelsen at genopfriske 'wrap and turn'. Jeg wrappede den 15. maske ud af 39 masker. Skal ende med 36 masker.

Jeg har strikket én blå hue for nylig, så denne må have nogle hvide striber på den ene trediedel, som sidder øverst på hovedet. Den vil jo så også passe fint til trøjen. For at få de rene striber må jeg skifte garn i forkanten, men det er ok med de korte tråde, der pænt skifter mellem blå og hvid.

Dukketrøjen, som jeg strikkede inden Antons trøje, mangler at blive gjort færdig, men har fungeret som strikkeprøve. Hvor sjovt kan det ikke være at lave strikkeprøve? :-) Havde dog lavet ensfarvet strikkeprøve forud for dukketrøjen.

Wrap and turn, se f.eks. YouTube http://www.youtube.com/watch?NR=1&v=8Z9R1BqCbz4&feature=endscreen.
Du kan også se henvisningen fra 'baby hat' fra 30. juni 2011, men der er ikke noget nyt.

Her er den nye nakke (helt til venstre), som går lidt (= kantens bredde) længere ned end originalopskriften. Venderækken kan også anes, ca. midt mellem nakke og bånd.

Bindebånd, sådan:

Tag én meter garn af hhv blå og hvid og bind dem sammen i enderne.

Den ene ende bindes fast vha en hjælpetråd til f.eks. et radiatorrør.

I den anden ende har jeg snoet garnet om hinanden 130 gange med min pegefinger.

Jeg tæller fordi, jeg skal lave to ens. Så ser det ud som på billedet.

Knuden ved pegefingeren klippes af, og trådene sættes på nål. Trådene trækkes gennem en

 knudekantmaske i 'kindtoppen' på huen. Når længden strakt ud er halveret, holder jeg fast i enderne, hvorefter huen snoer bindebåndet op om sig selv. En løs knude afslutter bindebåndet inden der slippes. Her har jeg sat den færdigplacerede og stramme knude 26,25 cm fra huen.